Sådan er du med i Sluk lyset Danmark
Sluk lyset en time for klimaet!
Vi slukker lyset en time den 28. marts 2009 fra kl. 20:30 til 21:30 for at vise vores engagement i klimasagen. Og for at sende et signal til omverden om, at der skal gøres noget ved klimaforandringerne. Udover at slukke lyset er der et par andre ting, du også kan gøre:
- Tilmeld dig Sluk lyset Danmark.
Tilmelder du dig Sluk lyset Danmark, viser du, at du er blandt den store gruppe af danskere, som støtter kampen mod global opvarmning. Du har samtidig mulighed for at holde dig opdateret. Vis dit engagement - tilmeld dig her.
- Spred budskabet.
Du kan hjælpe ved at fortælle din familie, kolleger og venner om Sluk lyset Danmark. Der er mange måder at sprede budskabet om Sluk lyset Danmark på:
- Send en e-mail til dine kollegaer med link til Sluk lyset Danmark
- Fortæl om Sluk lyset Danmark til næste familietræf
- Giv alle dine naboer en lille seddel om Sluk lyset Danmark i postkassen.
- Skriv om Sluk lyset Danmark på din hjemmeside eller blog
- Sæt sedler op om Sluk lyset Danmark i opgange, dit lokale supermarked, idrætsklubber og haller
- Send en sms til dine venner om Sluk lyset Danmark
Fantasien sætter ingen grænser, og husk at jo flere der deltager i Sluk lyset Danmark, jo tydeligere bliver det signal, vi sender til omverden.
- Lav dit eget Sluk lyset-arrangement.
Tænk over, hvordan du kan være med til at få flest mulig til at deltage i Sluk lyset Danmark. Det kan være at invitere hele opgangen eller familie og venner på forfriskninger og tapas til en aften i mørke, eller få din sambo til at spille på sin akustiske guitar til lejligheden. Her kan du læse flere gode idéer. Vær kreativ, hold dig ikke tilbage.
- Tag ud og oplev den særlige stemning i byen.
Der er mange caféer og restauranter, museer og kulturelle institutioner i hele landet, som vælger at lave et særligt arrangement i forbindelse med Sluk lyset Danmark. Måske har din kommune valgt også at slukke lyset på centrale pladser og veje og offentlige bygninger. Her finder du Sluk lyset-arrangementerne.
- Sluk alt unødvendigt lys.
Se om det ikke er muligt at slukke det lys, du normalt omgiver dig med en lørdag aften. På den måde viser du dit engagement i klimasagen.
